Vidnesbyrd

Hemmeligheden til Spurgeons succes
by Clint Archer
January 18, 2016

Den 18 januar 1854, 162 år siden på denne dag, prædikede Charles Haddon Spurgeon hans første prædiken i New Park Street Chapel. Han var 19 år gammel. Kirken var næsten tom, omkring 40 medlemmer var der. Efter 30 år som deres pastor, var altallet af nye medlemmer som var tilsluttet sig kirken 14.460.

Spurgeons prædikener var anderledes end de langtrukne, tekniske og teologiske lektioner som var almindelige i kirkerne på hans dag. Hans prædikener var fyldt med humor, fyldt med illustrationer og applikationer. Snart blev han kendt som ”prince of preachers” (prædikanternes prins), pastor for de største kirke i verden, med en af de mest succesfulde baptist tjenester siden, ja lad os se, Johannes Døberen.

Han startede børnehjem, adskillelige evangelie tjenester, og et college til at træne pastorere med 900 studerende.

Hans succes var indlysende, men årsagen for hans succes var ikke så indlysende, undtagen for dem der kendte ham vel.

De fleste tror at hans succes er let forklaret ved hans indlysende gaver, hans formidable evner og hans utrættelige arbejds etik. Han arbejdede ofte 18 timer om dagen. Hans prædiker solgte omkring 25.000 om ugen, var oversat til 20 sprog og hvert skib som forlod England fragtede hans prædikener.

Han prædikede engang for en flok på over 23.000 folk uden nogen forstærkning.

Han havde en fotografisk hukommelse og huskede hvert ord af enhver bog han havde læst i hans 12.000 bogs bibliotek. Med en side af noter ville han prædike 140 ord i minuttet for 40 minutter, og hans sprog og ordforråd er betragtet en af de mest smukke og elegante af al kristen literatur - alle 25 millioner ord af hans nedskrevne prædikener.

Og det beviste sig. Tusinder på tusinder af folk omvendte sig til kristendommen under hans tjeneste. En dames vidnesbyrd var at hun åbnede en pakke smør der var pakket ind i en prædiken, læste den og blev frelst. En anden mand var på arbejde på spærene i en tom kirke da Spurgeon kom ind for at teste akustikken. Han sagde højt ”Se Guds Lam, som borttager verdens synd!” Manden var så forbløffet og overbevist om synd at han gav sit liv til Jesus på stedet. Spurgeon var, for at sige det mildt, effectiv på talestolen.

Men de biografier der tilskriver Spurgeons succes til hans tjeneste hans mange gaver, gør ham ingen tjeneste. De der var nær ham sagde at Spurgeon tilskrev hans succes til en eneste agtivitet af hans.

Det var ikke at prædike, eller at skrive, eller forberedelse, eller studier; det var bøn.

Den berømte biografiforfatter, Arnold Dalimore, fangede denne sandhed:

Spurgeon var altid en bønnens mand. Ikke at han brugte lange tider i bøn, men han levede i Åndens fællesskab med Gud. Dr. Wyland Hoyt kommer med et eksempel til hans praksis: ”Jeg vandrede med ham i skoven en dag lige udenfor London, og, vi gik under skyggen af sommerens løv, da vi kom til kom til en træstamme som lå over vor vej. ”Kom, lad os bede.” Knælende ned ved siden af stammen, løftede han sin sjæl til Gud i den mest elskværdige og ærbødige bøn. Så, da han rejste sig, gik han videre og snakkede om dette og hint. Bøn var ikke en parentes der var indskudt, det var noget der hørte lige så meget til hans sinds vane som at trække vejret gjorde til kroppens vane.

En anden gæst af Spurgeon vidnede hans fmailie andagter og kommentere at,

Hans offentlige bønner var en inspiration og formidable, men hand bønner med hans familie var for mig mere endnu mere vidunderlige. Skønheden af dem var så slående: symboler, citater af udvalgte bibelvers, alt given med en spontan og naturlig måde som skabte beundring og berørte hjertet. Mr. Spurgeon, når han bøjede sig for Gud i familie bøn, fremtod som et større menneske selv end når han holdt 1000ener fanget ved hans veltalenhed.

For os pastorere og andre kristne som føler at vi har mindre gaver og mindre evner end Charles Spurgeon, så kan dette give os håb. Et hvert handikap vi har i os selv kan let blive kompenseret med den indsats og inderlige og engagement vi giver til vores bønsliv.

2 Kor 4.7
Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores
Så, brødre og søstre, må 2016 blive et år i bøn. For vores gode, for vor tjenester, og til Guds ære.

Brug af denne hjemmeside © Et kald til bøn 2018 - design: O Madsen Media