Artikler

Den kristnes desparation

Ef 3.20
20 Ham som formår med sin kraft der virker i os at gøre langt ud over alt hvad vi beder om eller forstår

Står der ikke i Jakobs brev 4, at vi ikke får, fordi vi ikke beder? eller sagt på en anden måde, fordi vi ikke indgår på Guds præmisser? Det synes konteksten at sige.

Men hvis alt afhænger af vore bønner, og vore livs rette forhold til Gud, må dette så ikke føre til en desparation om, at vore liv må dannes og formes og rettes ind efter Guds vilje?

Vi må være som tiggere, der er tomhændede, fattige i os selv, uden noget at bringe til Gud, andet end vor desparation, råbe om hjælp til at forstå Guds vilje og veje, så vi kan følge ham, i et liv der ligner hans.

Hvis han formår at gøre langt ud over hvad vi bede om eller forstå, er det så ikke vor pligt at finde ud af hvordan det kan blive en realitet?

Hvis Gud skal have al æren i kirken, må vi erkende og leve et liv der er udover vor egen styrke og forståelse.

Vi må lægge os helt på alteret og vente på at blive fortærret af Guds flammer, Gud til behag.

Brug af denne hjemmeside © Et kald til bøn 2018 - design: O Madsen Media